Alle børn i hele pastoratet mellem cirka 2 og 12 måneder (og deres forældre og andre voksne) bydes velkomne til en halv times tid med fokus på sang, ro og nærvær!
Vi mødes i kirken onsdag formiddag kl. 10, hvor vi sammen synger, fagter og leger os igennem babyvenlige salmer, sansemotorik og danse. Sammen med kirkesanger og musikalske medarbejder Mia Skøtt Møbjerg kommer vi til at lære kirkerummene at kende, blive trygge ved nye som gamle salmer. Efterfølgende vil der være mulighed for snak og samvær og lidt traktement. Vi tænker denne gang at komme i alle 3 kirkerum efter følgende plan:
Babysalmesang løber over 12 onsdage og begynder 28. august:
28/8 og 4/9 i Spentrup, 11/9 og 25/9 i Gassum, 2/10 og 9/10 i Spentrup, 23/10 og 30/10 i Asferg og endelig 6/11, 13/11, 20/11 og 27/11 i Spentrup
Tilmelding til kirkekontoret eller Mia Skøtt Møbjerg, (tlf. 5041 2215 eller mail: miakirkesanger@gmail.com) . Man er velkommen til at møde uforpligtende op første gang og tilmelde sig efterfølgende.