Asferg og omegn

Asferg By

Asferg er en lille by 2 km øst for Nordjyske Motorvejs afkørsel <38> nordvest for Randers i Østjylland med 666 indbyggere (2025). Byen ligger i Region Midtjylland og hører under Randers Kommune. Asferg er beliggende i Asferg Sogn. Asferg blev i 2023 tildelt Region Midtjyllands Landsbypris på 150.000 kr.

GÅ IKKE GLIP AF ET LIV MED FAMILIEFÆLLESSKAB OG ET FORENINGSLIV I TOPFORM

Landsbyen er kendetegnet ved et aktivt og stærkt fællesskab, der bakker op om de lokale institutioner og tilbud. Byen tilbyder en god skole/SFO, Vuggestue/Børnehave, idrætsforening/træningshus med et væld af aktiviteter og et forsamlingshus med et højt aktivitetsniveau der ligger centralt i byen.

Asferg ligger i et bakket landskab med den store Asferg Mose øst for byen. I alle andre retninger strækker de opdyrkede marker sig ud over bakkerne.

Asferg har i dag så stort et opland, at både købmanden og skolen er bevaret.
Netop miljøet omkring det gamle vejkryds er en af Asfergs styrker. Her ligger foruden forsamlingshuset, kirken, skolen og præstegården, der alle er karakteristiske bygninger.

Busrute 230 Randers-Hobro kører fra 7 morgen til 23 aften i hverdage hver time og både lørdag og søndag kører bussen.