De to lokale kunstnere Berit og Henrik Langballe udstiller malerier i Træningshuset i Asferg. Berit og Henrik Langballe har i mere en 30 år udstillet og solgt malerier, skulpturer i granit og glas til kunstforeninger hos bl.a. Mærsk, Danfoss, Vestas, B&O, Carlsberg/Tuborg, Oticon, Danish Crown, Jyllandsposten samt til Skejby Sygehus og Århus Universitet.
Endvidere har de udstillet kirkekunst i Asferg kirke, Fårup kirke, Hald kirke og Johanneskirken i Vorup og er med i Danmarks-største-kirkegalleri.dk. De holder også foredrag om deres kirkekunst.
Berit og Henrik Langballe har flere skulpturer i det offentlige rum bl.a. på fællesgravene på Læsten- og Fårup kirkegårde og Asfergs byporte samt udført udsmykningsopgaver.
De to kunstnere arbejder med mange forskellige udtryksmidler og materialer f.eks. maleri, tegning, assemblage, fotoemulsionbilleder, glas, keramik og skulptur i granit.
Berit og Henrik Langballe er uddannet lærere og har arbejdet på henholdsvis Fårup- og Asferg skole. Ved siden af lærergerningen har de dyrket kunsten.
Vi er rigtig glade og taknemmelige for, at Berit og Henrik vil udstille deres kunst i Træningshuset – vi synes malerierne bidrager med hygge og varme, og vi håber, at alle der kommer i Træningshuset vil tage rigtig godt i mod de flotte malerier.