Der kommer alt for mange lastbiler igennem Asferg.
Hans Vestergaard har fået forvaltningen med på, at der sættes max. 3.500 kg skilte på Kåtrupvej og Balgårdsvej.
Den indsats fulgte jeg op på ved at stille forslag i Miljø- og teknikudvalget om, at lastbilskiltet i Hvidsten skal pege mod Nordskellet.
Her til aften fik jeg opbakning i Miljø- og teknikudvalget fra Frank Nørgaard, Bo Vestergaard, Karen Lagoni, Anker Bøje og Christian Engelbrecht, så inden længe vil der blive sat et nyt skilt op.
Dog går det nok nogen tid, inden ændringen slår igennem på diverse navigationssystemer, men det er et skridt i den rigtige retning.
Dagsordenpunktet kan ses herunder eller på kommunens hjemmeside.
De gule prikker med tal på kortet herunder er antal lastbiler/døgn ifølge seneste trafikmåling ultimo 2023.